Faget 'Bioteknologi' vil beskæftige sig med emner som gensplejsning, avanceret medicin og mikroorganismer.
Faget vil give adgang til en række videregående uddannelser inden for sundhed, teknik og naturvidenskab, og alle politiske partier bag gymnasiereformen støtter op om det, skriver jp.dk.
"Der er et stort behov for, at flere unge får øjnene op for alle de spændende muligheder, der ligger i de naturvidenskabelige fag. Faget bioteknologi vil få udviklingen til at gå i den rigtige retning," siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).
/Newspaq/