Soffi Dalsgaard havde lavet koreografien til fællesdansen, hvor især de professionelle dansere for alvor fik lov at vise, hvad de kunne. I forgrunden ses Mie Moltke og Thomas Evers Poulsen.
Andrea Elisabeth Rudolph ville ikke stå tilbage for deltagerne. Så hun inviterede dommer Allan Tornsberg op til dans.....
...og parret leverede en fantastisk og meget sensuel rumba, hvor Andrea gav den som ægte latin-babe...
...og viste, at hun sagtens kan bevæge sig. Det var Allan Tornsberg, der havde lavet koreografien til dansen og også ham, der havde bestemt, hvordan Andreas frække, hvide kjole skulle se ud.
Alle vinderparrene fra de fire sæsoner af Vild Med Dans var med. Herudover dystede også forrige sæson nummer to, Viktoria Franova og Simon Matthew samt jokerparret Mie Moltke og Master Fatman.
Det var et glædeligt gensyn mellem Robert Hansen og dommer Britt Bendixen, der hele vejen igennem showet har været stor fan af skuespilleren, som hun yndede at tildele de højeste point.
Viktoria Franova og Simon Matthew måtte nøjes med andenplads i forrige sæson, hvor Steen Lund og Christina Roslyng løb med sejren. De blev da også meget glade, da det blev afsløret at publikum og dommerne havde stemt dem ind som Årets julestjerner 2007
Fotos: Pelle Rink/Avisen.dk