Ritzau
Opdateret kl. 12:32
En 54-årig mand har fredag morgen mistet livet i en ulykke i det vestlige Viborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet fik en anmeldelse klokken 08.35 om en bil, der var kørt galt i et knudepunkt i byen.
- En personbil er kørt lige ind i og igennem en rundkørsel, der samler Holstebrovej og Indre Ringvej, siger vagtchef Andreas Andersen.
Selv om rundkørslen er et travlt sted i myldretrafikken, har der ikke været andre biler involveret.
- Der er tale om en soloulykke, siger Andreas Andersen.
Bilen kørte med så høj fart, at den bragede tværs over rundkørslen og endte på den anden side.
De pårørende til manden er blevet underrettet.
Hvad årsagen til ulykken er, ligger endnu ikke fast. Det står dog klart, at bilen kom kørende i høj fart.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.