Trusler og nedladende udtryk fra bibliotekernes brugere har været en del af jobbet for fire ud af 10 biblioteksansatte. Det viser en rundspørge, som HK Kommunalbladet har lavet, men samme undersøgelse viser også, at de fleste biblioteker har formået at få styr på problemerne ved at indføre for eksempel overvågning og vagter.
Et af stederne er Gellerup og Hasle Biblioteker. Her har man for år tilbage haft store problemer med unge uromagere, men nu er der igen faldet ro på. Det skyldes blandt andet, at bibliotekerne har uddannet en gruppe lokale beboere til rådhusbetjente, som skal hjælpe med at holde styr på bibliotekerne.
»Det var folk med et stort lokalkendskab, som kendte mange af de unge. Det betyder meget, at man møder nogen med autoritet på biblioteket,« forklarer leder Lone Hedelund, leder af de to biblioteker.
Vagtordningen startede med syv rådhusbetjente, og i dag er der fem. Udover at støtte personalet, hvis der opstår konflikter, fungerer de også som servicevagter, der eksempelvis hjælper brugerne ved selvbetjeningsautomaterne.
Nul-tolerance
Bibliotekerne kører desuden en meget klar nultolerance-politik, fortæller Lone Hedelund.
»Hvis der eksempelvis bliver sagt noget truende, så skal personalet spørge, om det skal opfattes som en trussel. Så kan borgeren enten trække i land og sige undskyld, ellers skal det politianmeldes,« siger hun.
Overvågningskameraer er også med til at holde uromagere i skak. For nylig var der problemer med urolige unge på Hasle Bibliotek, men efter at en overvågningsvideo blev overdraget til politiet, har politiets forebyggelsesenhed fået stoppet uroen.
Hovedbiblioteket i Mølleparken betjener sig ifølge leder Knud Schulz også af en vagtordning og videoovervågning. Desuden trænes medarbejderne gennem kurser i for eksempel kulturforståelse til at tage problemerne i opløbet.