Det var nogle meget forventningsfulde fans, der fornyligt mødte op til en helt speciel oplevelse med soul-stjernen Beyoncé Knowles.
Men sangerinden skuffede med sine diva-manerer.
Det fortæller Entertainmentvise.com.
Fansene havde vundet en konkurrence i radioen, hvor hovedprisen var at møde Beyoncé.
Så de spændte fans mødte op og glædede sig til at møde deres idol ansigt til ansigt.
Men da de ankom, blev de omringede af bodyguards, der vogtede som høge over dem.
Vagterne instruerede fansene i, at de ikke måtte stille spørgsmål til Beyoncé. De måtte heller ikke røre eller kysse stjernen, og taskerne skulle de stille ved indgangen.
Efter mødet med stjernen forsøgte folkene bag konkurrencen at tage penge for de billeder fansene havde taget af sangerinden.