Tyra Banks er ikke den eneste amerikanske stjerne, der synes hun ser bedst ud med lidt ekstra på sidebenene. Beyoncé synes ikke selv, at hun ser for sund ud i sin nye film ’Dreamgirls’.
Den normalt kurvede sangerinde gik på en skrap diæt op til optagelserne. En diæt, der foreskrev, at hun kun måtte indtage væske.
Hun fortæller den britiske udgave af Elle:
»Jeg kunne ikke genkende mig selv under optagelserne, fordi jeg lignede en vatpind, og det var ikke en rar fornemmelse. Jeg er kønnere med et par ekstra pund.«
I ’Dreamgirls’ spiller Beyoncé en sangerinde, der bliver spurgt om hun vil være forsanger i en pigegruppe i 60’ernes USA, da den forrige sangerinde er blevet for tyk.
Historien er inspireret af The Supremes’ historie, og Beyoncés rolle portrætterer løseligt Diana Ross.
Beyoncé indrømmer, at hun syntes at hendes diæt var et mareridt og at hun ikke kunne vente med at spise igen, fordi hun elsker fed mad.
»Hvis det er fedende, elsker jeg det! Problemet er, at det går på sidebenene, mine hofter og mine baller rigtig hurtigt.«
Den normale udgave af Beyoncé er mange enige i er rigtig, rigtig fin. Hun er for nyligt blevet kåret til den kvinde, som flest mænd ville have som kæreste, så mon ikke bare hun skulle spise som hun har lyst til.