Nationalbankdirektør Nils Bernstein advarer nu i mod den økonomiske plan, som S og SF har fremlagt.
Direktøren mener, at Fair Løsning - som planen hedder - lægger ansvaret for den økonomiske politik ud til organisationerne uden for Christiansborg. Socialdemokraterne og SF vil nemlig lade det være op til forhandlinger mellem blandt andet arbejdsgivere og arbejdstagere at finde de nødvendige besparelser.
Han siger i dag til Børsen, at den slags beslutninger alene bør ligge hos politikere.
"Jeg må indrømme, at jeg har det skidt med at overdrage nødvendige politiske beslutninger, som hører hjemme i de folkevalgte forsamlinger, til interesseorganisationer," siger han til avisen.
Det er planen om at lade danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen, som han anser for at være usikker.
"Det er positivt, at planen anerkender behovet for at øge arbejdsudbuddet, men det er uvist, hvordan planen skal gennemføres i praksis, og hvordan partierne forholder til sig til den nu vedtagne genopretningsplan," siger Nils Bernstein til Børsen.