Ikke et skår behøver at gå af en landsfader, blot fordi statens pengekasse er ved at være tom. Sådan synes logikken at være bag Silvio Berlsuconis nylige bemærkninger om EU's krisehåndtering.
"Der er ingen, som er i en position, hvor de kan tillade sig at løfte pegefingre af hinanden," sagde Italiens premierminister til EU Observer, efter kritik fra EU-præsident Herman van Rompuy.
Presset er vokset på Europas seneste gældsruinerede økonomi, Italien. Og i går fik regeringen kritik fra EU-præsidenten for ikke at rydde interne politiske stridigheder af vejen og gennemføre effektive økonomiske reformer.
Men reaktionen fra Silvio Berlusconi er alt andet end forstående.
I et vredt brev, som regeringskontoret har udsendt, står der blandt andet, "hvad Italien allerede har gjort", og hvordan man "forsøger at gøre, hvad man kan, indenfor både Italiens og EU's fælles interesser, og indenfor hvad som er retfærdigt og socialt fair."
Kilde: EU Observer