I dag slog benzinpriserne alle rekorder, da de hamrede op på 12,39 kroner for en liter. Men allerede på søndag, må den rekord rykke til side for en ny.
Der varsler store multinationale selskaber nemlig, at prisen på en liter blyfri oktan rammer 12,41 kroner per liter.
Bare i år er benzinprisen dermed steget med over seks procent. Når man regner med, at der endnu kun er gået to måneder af 2011, ser de tal ikke godt ud.
Dieselbenzinen er til sammenligning steget med næsten otte procent i den samme tid. Og den bliver heller ikke billigere lige foreløbig.
Allerede i morgen forventes prisen på en liter diesel til tanken at stige med to øre. Det samme vil ske søndag, så mandag er prisen helt oppe på 11,39 kroner per liter.
Det er den højeste pris, siden dieselbenzinen pris-eksploderede i sommeren 2008. Dengang kom den op på 11,84 kroner per liter.