Selvom Daniel Agger er tilbage i fuldt vigør vil hans træner i Liverpool ikke risikere et for tidligt comeback.
Den danske landsholdsspiller har endnu ikke været i aktion i denne sæson - og han kommer det formentlig heller ikke i weekendens Premier League-runde.
"Agger er en risiko. Han kunne spille nu, men han har været ude i lang tid, og vi er nødt til at være forsigtige med ham. Men jeg tror på, at han er til rådighed i næste uge," siger den spanske Liverpool-træner Rafael Benitez.
Flere nøglespillere på Liverpool-holdet er ligesom Daniel Agger på vej tilbage til kampform.
Fabio Aurelio er igen klar efter en skade, og det samme er midtbaneslideren Javier Mascherano. Alberto Aquilani ser ud til kunne begynde at træne igen i løbet af de næste par uger.
"Når størstedelen af holdet er klar kan vil planlægge kampene med større selvsikkerhed," siger Benitez til Sky Sports.