Der skal endnu en kamp til, før vinderen af den første af weekendens FA Cup-kvartfinaler er fundet.
Det står klart efter Everton og Sunderland her til eftermiddag spillede 1-1.
Danske Nicklas Bendtner var med fra start ovenpå en uge med meget skades-snak, men bidrog ikke til scoringen denne lørdag. Han reddede sig dog et gult kort undervejs.
Især første halvleg var en underholdende affære i Liverpool, og allerede 12 minutter stod den 0-1 på mål af Phil Bardsley.
Hjemmeholdet kom dog hurtigt tilbage. Udligningen efter 23 minutter stod australieren Tim Cahill for.
Anden halvleg var mere chancefattig og det stod temmelig klart, at især Sunderland var godt tilfredse med at få en returkamp på eget græs.
Senere i dag mødes Tottenham og Bolton i London.