Det celebre Hollywood-par Ben Affleck og Jennifer Garner havde ikke valgt nogen prangende barnedåb til deres etårige datter. De lod juleaften barnet døbe Violet ved en lille familiær ceremoni, hvor barnets fætter Alex, ifølge People.com, også blev døbt.
Ben Affleck har tidligere understreget, at lille Violet ikke skal udsættes for rampelyset, med mindre hun selv vælger det. Som han ser det, så skal børn ikke bøde for deres forældres synder, og derfor har parret heller ikke solgt billeder af deres guldklump til sladderbladene, hvilket ellers er en ret almindelig praksis i Hollywood.
Alt tyder i øvrigt på, at Ben Affleck – kendt fra film som ?Armageddon’ og ?Pearl Harbor’ og Golden Globe-nomineret for sin rolle i filmen ?Hollywoodland’ – nyder faderrollen:
»Ja, jeg har skiftet bleer. Forældrerollen, det hele, er vidunderligt. Alle de klicheer, som folk keder en med, er faktisk sande,« skal stjernen have sagt til en presseforevisning for nylig i New York.