Det kan godt være, vi går for at være verdens lykkeligste folk.
Men det bedste liv finder du alligevel nogle hundrede kilometer nordpå i vores norske naboland. I hvert fald hvis man spørger FN's Udviklingsprogram (UNDP).
UNDP's hitliste over de bedste lande at leve i bygger på en afvejning af levealder, uddannelse og indkomst per indbygger.
Danmark kommer først ind på en 16. plads.
Listen offentliggøres i dag og den levner dog et spinkelt håb, da den bruger tal fra 2007 til udregningen.
Nummer to er Australien, mens Island hopper med på sejrsskamlen med en tredjeplads. Derimod indtager Niger, Afghanistan og Sierra Leone de absolutte bundpladser.