Mens moderen har travlt med at designe og faderen har fået opkaldt en serie undertøj efter sig, tager Romeo Beckham, der er søn af David og Victoria Beckham, selv et skridt ind i modebranchen.
Han springer nemlig ud som model i Burberrys nye kampagne. Han er blevet håndplukket af mærkets kreative direktør, Christopher Bailey.
Og ifølge ham har det allerede vist sig, at Romeo Beckham var det helt perfekte valg. Han stjal nemlig fuldstændig spotlyset, siger Christopher Bailey ifølge Mail Online.
- Denne sæsons kampagne er fyldt med energi fra et fantastisk og ungt cast, siger han.
I reklamerne kan man se den unge Romeo Beckham i et smukt jakkesæt. I hånden har han en paraply i de velkendte Burberry-tern.
Man kan tydeligt se både lidt af hans berømte mor og far i hans ansigtstræk - men det, der stjæler fokus lidt er et stort og sødt mellemrum mellem hans fortænder.
Det er den berømte fotograf Mario Testino, der har skudt kampagnen.
Se Beckham her: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=TCruW1UB_YI
/ritzau/