Beboere nægtet genhusning: Kræftsyg kvinde døde midt i byggerodet

Boligselskabet FSB ville i 2016 ikke genhuse beboerne i Tingbjerg, da fire boligblokke skulle renoveres. Det gik blandt andet ud over en ældre terminalt kræftsyg kvinde, som døde, mens saneringen stod på.
En ældre kræftsyg kvinde døde, mens hendes lejlighed blev saneret.
En ældre kræftsyg kvinde døde, mens hendes lejlighed blev saneret. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/arkiv

I 2016 skulle boligselskabet FSB i gang med en omfattende renovering af fire boligblokke i Tingbjerg pga. skimmelsvamp, men af økonomiske hensyn ville de ikke genhuse beboerne, skriver Dagbladet Information.

Elektriker og sjakbajs Klaus Christensen glemmer aldrig den ældre kvinde, der dødssyg af kræft lå i sin seng, mens håndværkerne gik ind og ud af hendes lejlighed i Tingbjerg under en omfattende sanering i 2016.

"Vi måtte flytte rundt på den seng, hun lå i, for at komme til. Hun havde en måned tilbage, da vi kom ind i hendes lejlighed," siger han til Dagbladet Information.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Den ældre dame havde kort før renoveringen fået indopereret en ny hjerteklap, og det var, mens håndværkerne gik ind og ud af hendes lejlighed, at hun fik konstateret kræften.

Formålet med FSB's omfattende renovering af de fire boligblokke var, som Information tidligere har fortalt, at få bugt med skimmelsvamp. Siden kom det frem, at flere beboere også havde været udsat for asbest, som stammede fra nedtagningen af ventilationskanaler i lejlighedernes køkkener. Og som Information har afdækket, var de kontrolprøver for asbest, som blev taget i hver enkelt lejlighed, værdiløse, fordi der var gået alt for lang tid, inden de blev taget.

Først i slutningen af september 2016 skiftede FSB mening og tilbød genhusning til alle beboere, der ønskede det. Men det var for sent for den kræftsyge dame og for mange andre beboere. Således var der kun 17 af de oprindelige 90 lejemål tilbage, der fortsat var berørt af indvendige arbejder, og hvor genhusning kunne være relevant.

Den ældre dame var ikke den eneste beboer, der blev alvorligt syg, men fik afslag på at blive genhuset, inden FSB skiftede mening. Det fremgår af en oversigt, som beboerne lavede. En anden var en højgravid, der i forvejen led af bronkitis, og derfor følte sig nødsaget til at finde et andet sted at bo. Et tredje eksempel var en familie med et barn, der var allergisk, og som fik det så slemt, at familien måtte finde et andet sted at være. Et fjerde eksempel var en familie, der flyttede, fordi kvinden var så syg, at hun skulle have hjælp til næsten alt, og derfor kunne hun ikke tåle at være i lejligheden. Et femte eksempel en kvinde, der var indstillet til operation, som måtte udskydes, fordi hun på grund af renoveringen ikke kunne vende hjem til en ren bolig efter operationen.

Ligesom elektrikeren Klaus Christensen var Tarek Lakrioui, der var formand for et tømrersjak, dybt forarget over den manglende genhusning.

"Man kan ikke bo i en lejlighed, hvor man flår vinduer ned på begge sider, og det drysser ned med støv. Beboerne skulle have været genhuset fra dag ét, til renoveringen var overstået. Det har været under al kritik fra bygherrens side," siger Tarek Lakrioui.

I dag erkender FSB's direktør for drift, byggeri og jura, Pia Nielsen, at beslutningen om ikke at genhuse beboerne var forkert.

"Set i bakspejlet skulle der have været planlagt fuld genhusning fra starten," siger hun.

Årsagen til, at lejerne ikke fik tilbud om genhusning, var ene og alene økonomiske hensyn. Det har FSB for så vidt aldrig lagt skjul på:

"Genhusning er en meget stor økonomisk post i en helhedsplan, så i forsøget på at ende med overkommelige huslejer er genhusning begrænset," som projektleder Claus Olsen fra FSB skrev til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, efter at de første vrede beboere i Tingbjerg i forsommeren 2016 havde klaget over ikke at blive genhuset, skriver Dagbladet Information.

Alligevel endte FSB i oktober med at tilbyde genhusning til beboerne. Det skete efter, at flere end 50 beboere havde underskrevet en klage, hvor de bl.a. havde krævet, at de beboere, der ønskede genhusning, skulle have det tilbudt.

Ifølge sekretariatschef Birger R. Kristensen fra Landsbyggefonden har det været en lang tradition i den almene sektor, at man har forsøgt at undgå genhusning netop for at spare penge.

"Genhusning er relativt kostbart, så de lokale boligorganisationer har haft den opfattelse, at det skulle de søge at undgå mest mulig. Og det kan også være fint nok, hvis ikke det er nødvendigt. Men tendensen er nu, at man mere og mere går over til genhusning, bl.a. fordi problemstillinger med miljøgifte og koordination af forskellige entreprenører komplicerer arbejdet, når der ikke er genhusning," forklarer han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.