Der er for alvor ved at komme gang i svingdørene i den internationale fodboldverden.
I aftes kom det frem, at storklubben Bayern München har sikret sig den tyske landsholdskeeper Manuel Neuer på en femårig kontrakt.
Dermed snyder sydtyskerne bl.a. Manchester United i kapløbet om den ombejlede målmand.
Manuel Neuer imponerede rigtig mange fodboldseere, da han på egne hånd med en række fantastiske redninger sørgede for, at Schalke 04 undgik den totale ydmygelse i Champions League-semifinalen mod netop United.
Og klubben fra Ruhr, som har så stolte traditioner for danskere i truppen, har allerede en afløser på plads, skriver meddeler klubben.
Den blot 22-årige målmand Ralf Fährmann vender tilbage fra Frankfurt og har allerede underskrevet en fireårig aftale med de kongeblå.
Kilde: Schalke 04's hjemmeside.