Borgmestre og almennyttige boligselskaber anklager landets banker for at gå over stregen i jagten på indtægter blandt samfundets svageste, skriver Politiken lørdag.
I mange kommuner kan økonomisk trængte borgere nemlig få en kommunal lånegaranti, hvis de ikke har råd til at betale indskuddet til deres lejlighed.
Dermed kan de gå i banken og låne penge, men her bliver de afkrævet rentesatser på 10-15 procent, selv om lånene er baseret på kommunale garantier og dermed er absolut risikofrie for bankerne.
- Bankerne misbruger deres betroede position over for en gruppe af svage medmennesker, og det er næsten ikke til at bære, siger Jens Elmelund, direktør i Danmarks største boligselskab KAB, til Politiken.
Meldingen er den samme fra Boligkontoret Danmark, der forsigtigt vurderer, at der findes 30.000-40.000 af de særlige indskudslån på landsplan.
Et eksempel er en borger fra Hvidovre, hvor renten blev sat til 14 procent, da Nordea i december 2012 oprettede et kommunalt garanteret indskudslån på 9600 kroner. Oveni skulle Nordea have 2100 kroner for at stifte lånet.
Dermed løb de årlige omkostninger op i 32 procent - og lånet kom til at koste lejeren 5000 kroner, selv om det var garanteret.
Det imponerer ikke Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S).
Hun vil have renten ned på tre procent, og det var også budskabet, da hun tidligere på året skrev til Danske Bank, Nordea, Arbejdernes Landsbank og Kreditbanken i et forsøg på at få dem til at sænke renterne, som svingede mellem 10 og 15 procent.
Der er store forskelle på rentesatser og lånevilkår fra kommune til kommune, lød konklusionen, da Boligselskabernes Landsforening undersøgte sagen sidste efterår.
Det fremgår, at cirka hver tredje kommune tilbyder garantier for indskudslån for samlet op mod 70 millioner kroner.
Spar Nord slog alle rekorder med en rente på 19 procent; den er nu sænket til 13 procent, oplyser banken. I Danske Bank er renten på de særlige lån sat til 12 procent, mens Arbejdernes Landsbank opkræver en rente på 12,75 procent.
/ritzau/