En 21-årig mand fra Fredericia er allerede i dag idømt 50 dages fængsel for vold mod en anden mand fra Fredericia i nat.
Da han var i grundlovsforhør i Retten i Kolding, fik han en straksdom, blandt andet fordi han indrømmede det hele. Det skriver en lang række netmedier.
Den 21-årige kom op at skændes med en 19-årig mand, som han sparkede omkuld.
Da ofret lå ned, satte gerningsmanden sig over skrævs på ham og bankede hans hoved ned i fortovet flere gange. Og da den 19-årige ville rejse sig, fik han tildelt spark, så han mistede bevidstheden.
På sygehuset kunne lægerne konstatere, at han var sluppet med en hjernerystelse.