De største danske banker er for lemfældige med at give store boliglån til kunder, der har usikker økonomi, og som vil købe bolig i København og Aarhus, hvor priserne på huse og lejligheder er steget mest.
Det er konklusionen, efter at Finanstilsynet har undersøgt bankernes långivning til køb af ejerboliger i de såkaldte vækstområder. Tilsynet har set nærmere på, om bankerne overholder vejledningen om forsigtighed ved långivning.
- Problemet kan opstå, hvis man giver et meget stort lån til en kunde, som ikke har nogen formue, og som vælger et lån med rentetilpasning. Hvis boligpriserne falder, eller hvis renten stiger, så kan sådan en kunde hurtigt komme i økonomiske vanskeligheder.
- Det er skidt for såvel kunden som for banken og hele samfundsøkonomien. Derfor skal bankerne sikre sig, at tingene bliver regnet igennem, så kunderne får lån, de har råd til, både i solskin og regnvejr, siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.
For boligejere kan lån med for høj risiko i sidste ende betyde, at de hverken har råd til at blive boende eller at sælge.
- For bankerne kan det betyde store tab, hvis de påtager sig for store risici, siger Kristian Vie Madsen.
Finanstilsynet har blandt andet undersøgt de seks største banker i Danmark - Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank, Nordea og Handelsbanken.
Derudover er der undersøgt 15 mindre og mellemstore pengeinstitutter.
- Vi har givet bankerne nogle påbud, så det skal de i gang med at få fulgt op på, siger vicedirektøren.
Tilsynet konkluderer, at hård konkurrence om boligkunderne har gjort bankerne mere risikovillige. De har bevilget lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue, skriver tilsynet i en opsummering af undersøgelsen.
- Hovedkonklusionen er, at bankerne har set på vores vejledning om lån i vækstområder og har sagt, at de gerne vil følge den. Men når man ser på den praktiske implementering af den, så har det ikke været godt nok, siger Kristian Vie Madsen.
- Der er variationer. Nogle gør det lidt bedre end andre. Men det generelle billede er, at man ikke har gjort det godt nok, tilføjer han.
/ritzau/