Politiets bandeenhed og Skat har i tæt samarbejde anholdt fem personer for omfattende svindel med skat, her i blandt et fuldgyldigt medlem af rockergruppen Bandidos.
Ifølge Magnus Andresen, politiinspektør i politiets bandeenhed Taskforce Øst, er to af de anholdte allerede blevet løsladt igen, mens de tre andre, blandt andet Bandidosrockeren, er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hillerød.
"De er sigtet for omfattende momsunddragelse, og de har ikke indbetalt a-skat og am-bidrag. Det er en samlet unddragelse i størrelsesordnen 10 millioner kroner, som er sket via nogle særlige selskabskonstruktioner, der er oprettet til formålet," siger Manus Andresen til nyhedsbureauet Newspaq.
De fem personer blev anholdt uden dramatik i løbet af søndag og mandag rundt omkring på Sjælland. Aktionen er den del af politiets særlige Al Capone strategi, hvor man forsøger at få ram på rockerne gennem økonomisk kriminalitet i stedet for narkohandel og vold.
Hvis de tre sigtede bliver dømt kan de få op til otte års fængsel.