Musikimpresarioen Lou Perlman, der har stået bag boybands som ’N Sync med den unge Justin Timberlake og Backstreet Boys, bliver i det nye nummer af Vanity Fair udråbt som pædofil og beskyldt for seksuelt at udnytte de drenge, der var i stald hos ham.
- Han fortalte drengene, at han havde investorer, der kunne hjælpe deres band frem, men at investorerne ville kræve noget til gengæld, så de måtte hellere øve sig på ham først, fortæller en manager, der tidligere har arbejder sammen med Lou Perlman.
Jane Carter, der er mor til sangeren Nick Carter, et medlem af det succesfulde boyband, Backstreet Boys, siger til Vanity Fair
Der skete visse ting, og det ødelagde næsten vores familie. Jeg prøvede at advare alle. Jeg prøvede at advare alle mødrene. Jeg forsøgte at afsløre ham for flere år siden. Den økonomiske skandale han er involveret i, er den mindste af hans forbrydelser, siger hun i et interview.
Rich Cronin, der var medlem af et andet af Perlmans boybands, fortæller, at impresarioen hele tiden hele tiden gramsede på ham.
- Det var så åbenlyst og ulækkert. Han lagde helt tydeligt an på folk. Han lagde an på mig, erklærer Rich Cronin
Lou Perlman sidder netop nu fængslet i Orlando sigtet for at have svindlet for mere end 300 millioner dollars.