Det er sjældent, at Thøger Seidenfaden roser Anders Fogh Rasmussen.

Men efter valget i går, mener Politikens chefredaktør, at det er nødvendigt at være imponeret over den djævelsk effektive politiske maskine, som Anders Fogh har skabt .

- Det politiske håndværk er imponerende, og resultaterne er til at få øje på, skriver Seidenfaden i dagens leder på forsiden af Politiken. Han anerkender, at flertallet vil gå Foghs vej og undre sig over, hvad der gik galt i oppositionen.

- Måske er problemet, at oppositionen har forsømt at få ind i den værdikamp, som regeringen og Dansk Folkeparti har lagt så megen vægt på, og hvor det af samme grund igen og igen er deres dagsorden, der har vundet.

Khader viste foragt for folkestyret

Jyllands-Posten noterer sig uden slet skjult begejstring, at Danmark ”for alvor er blevet borgerligt,” men langer i lederen ud efter Ny Alliance.

- Ny Alliances beskedne mandattal bør være en lærestreg i, at nøglen til politisk indflydelse ikke ligger i at ville holde andre ude. Indflydelse får man, hvis man fortæller, hvad man selv vil. Det gjorde Ny Alliance ikke, og med Dansk Folkepartis fremgang er det realistisk set begrænset, hvor stor indflydelse Naser Khader får, hedder det i lederen.

- Man må da håbe, at selverkendelsen breder sig i partiet, der ganske rammende er blevet beskrevet som storbytosser. Mage til foragt for folkestyret har man skullet lede længe efter, og man må i sit stille sind glæde sig over, at vælgerne er flygtet fra partiet uden politik.

Uholdbart med kun nordisk mandat

Under titlen ”Regeringen Fogh III” jubler Berlingske Tidende over resultatet, og langer ud efter Ny Alliance.

- Tilbage om dette valg 2007 er historien om Ny Alliances optur og nedtur. Det holdt ikke hele vejen hjem hos vælgerne at sammensætte et partiprogram med lidt fra venstre, lidt fra midten og lidt fra højre serveret af en populær politiker fra Muhammed-krisen og en broget liste af kendisser som folketingskandidater, skriver lederen, der forudser et vanskeligt forløb for statsministeren.

- Det vil være helt uholdbart med store politiske løsninger baseret alene på et nordatlantisk mandat, hvad statsministeren selvfølgelig er helt klar over. Allerede under valgkampen lancerede han tanken om et nationalt kompromis på udlændingeområdet. Det var klogt set af Fogh… Der er ingen tvivl om, at det vigtigste for statsministeren i denne valgkamp har været at bevare regeringsmagten, selv om det måtte blive på bekostning af et vist mandattab i hans eget parti.