Frank Arnesen siger farvel til Chelsea, men ikke nødvendigvis til rigmanden Roman Abramovich, som ejer den engelske storklub.
Abramovich-sønnen Arkady barsler med planer om at købe sig ind i FCK, og hvis det lykkedes, kan han placere Arnesen i toppen af Danmarks for tiden suverænt bedste hold. Det skriver sporten.dk
"Det er ikke usandsynligt, at Frank Arnesen kan fortsætte i FC København, hvis Abramovich-familien træder ind i klubben. En af de væsentligste årsager til, at Arnesen stopper i Chelsea, er helt sikkert, at han gerne ville hjem til Danmark," siger Chelsea-kenderen Dominic Fifield, journalist på The Guardian.
Frank Arnesens har endnu ikke meldt noget ud om sine karriereplaner, når kontrakten med Chelsea ophører om syv måneder. Han har dog angiveligt intet hørt om mødet mellem Abramovich Jr. og storaktionæren ATP, der fandt sted i lørdags.
"Jeg ved intet om dette", lyder det.
Kilde: Sporten.dk