Fingeraftryk, scanning af ansigt og generel mistro. Det er den nye virkelighed for indbyggere fra 10 forskellige lande, når de besøger Australien.
Somalia og Yemen har den tvivlsomme ære af at være de to først offentliggjorte lande på listen, og resten vil blive afsløret senere, skriver BBC.
Derudover skærper landet sin fokus på egne indbyggere.
"Truslen fra hjemmedyrket terrorisme er stigende. Vi skal være opmærksomme på australsk fødte, australsk uddannede og australiere med statsborgerskab," siger premierminister Kevin Rudd.
Det nye biometriske udstyr, som skal gå rejsende efter i sømmende, vil sammen med oprettelsen af et nyt nationalt center for terrorbekæmpelse koste i omegnen af 375 millioner kroner.
Siden 2001 er mere end 100 australiere blevet dræbt i terrorangreb i udlandet, herunder 88 i terrorangrebet på Bali i 2002.
I sidste uge fik fem australiere af udenlandsk oprindelse hårde domme for at medvirke til terror.