På samme dag som FN's observatører ankommer til Syrien, fortsætter regeringstropperne med at bombe områder af byen Homs.
Det skriver AP, med kilder blandt de syriske oprørere.
Ifølge det lokale koordinationsråd er der seks raketnedslag i Homs i minuttet i øjeblikket.
Bombningerne er ikke bekræftet fra neutralt hold, men en gruppe af FN observatører ankommer senere idag, hvor de skal monitorere den skrøbelige våbenhvile, der altså lader til at være brudt.
I første omgang sender FN 30 observatører til landet og meningen er, at yderligere 250 skal følge efter når situationen i landet er blevet mere stabil.
Assad har ikke fulgt fredsplanen, da han har ignoreret kravene om at trække regeringstyrker og tunge militære skyts ud af byerne
Kilde: AP