Præcis to år efter, at kæmpebølgerne ramte en lang række kyster i flere lande rundt om det Indiske Ocean, blev der tændt tusinder af lys og holdt to minutters stilhed.
Omkring 230.000 mennesker mistede livet, da tsunamien ramte land, og byer på stribe blev med ét vasket af landkortet.
I Aceh-provinsen i Indonesien blev alene 169.000 dræbt, og over en halv million mennesker blev gjort hjemløse. Ganske paradoksalt har katastrofen her været direkte skyld i, at en tre årtier lang borgerkrig ser ud til at være ovre.
Anderledes ser det ud i de områder af Sri Lanka, der er styret af De Tamilske Tigre. Her har regeringen i hovedstaden Colombo gennem nye offensiver effektivt sørget for, at genopbygningen af de tsunami-ramte egne er så godt som ikke-eksisterende.
Flere steder forsøgte de sørgende i dag at finde en højere mening med naturkatastrofen.
»Tilgiv de mennesker, der har forladt os, for alt det, de gjorde forkert,« sagde en imam i byen Ulee Lheue i Indonesiens Aceh-provins ifølge Reuters.
Denne by er blevet et symbol i Aceh-provinsen, da moskeen var den eneste bygning, der stod tilbage efter bølgerne havde skyllet hen over kystbyen. Ifølge de troende er dette et klart tegn fra de højere magter.
Fiskerbyen Keechankuppam i det sydlige Indien mindedes byens 600 tsunamiofre ved byens mindesmærke, der er udformet som en blomst.
»De er her et sted, og de ser mine tårer og disse blomster. Min unge kone og min lille datter. Jeg kunne ikke redde dem, selv om jeg prøvede hårdt, og jeg kan ikke tilgive mig selv for det. Jeg skulle have været omkommet med dem,« siger den 46-årige Ramachandran Velayudhan.
46 danskere omkom, mens de holdt ferie i Thailand, og der var tsunamiofre fra stort set alle vestlige lande.
Det var medvirkende til, at verdenssamfundet donerede massive mængder af penge og nødhjælp til de ramte områder. For nødhjælpsorganisationerne førte den store vilje til at donere støtte til den lidt uvante situation, at man på visse tidspunkter havde flere tsunami-midler, end der var kapacitet til at bruge.