Det var nogle meget skuffede fans, der så Arsenal blive tævet af Liverpool i eftermiddagens kamp.
Liverpool har ikke vundet over Arsenal i 11 år, så det var med god grund, at tilskuerne var mindre glade efter kampen. Den blev spillet på Arsenals hjemmebane, Emirates Stadium.
Det skriver AP.
Oven i hatten var et af de to vindermål direkte leveret fra Arsenal selv. Det skete med et uheldigt selvmål fra Aaron Ramsey.
Selvmålet kom i de sidste ti minutter af en ellers langstrakt og kedelig kamp. Liverpools mål nummer to blev leveret af Luis Suarez kort før kampen blev fløjtet af.
Kampen bød også på Nicklas Bendtners sæsondebut for Arsenal, der dog først kom ind efter det første mål og ikke formåede at gøre noget ved den triste score.
Kilde: AP