Helt urørlig er den tidligere Terminator og nuværende guvernør i Californien, Arnold Schwarzenegger ikke.
Han har ifølge egne udsagn konstante smerter i benet, efter han er opereret i sidste måned, skriver IMDB.
Den udmelding er i direkte modstrid med oplysninger fra hans talsmænd, der har sagt, at han har det fint.
Skuespiller og politikeren blev opereret i december efter en skisportsulykke tre dage tidligere.
Schwarzenegger har aflyst en del offentlige arrangementer, så han kan koncentrere sig om sit helbred:
»Jeg tror slet ikke, at jeg kan huske, hvornår jeg nogen sinde har haft smerter – konstante smerter 24 timer i døgnet – som efter en operation. Så det irriterer mig virkelig,« siger Terminatoren.