- Det bedste ville måske i virkeligheden være bare at nedlægge hele humaniora én gang for alle. Vi kommer alligevel aldrig i job.
Dansk fabrik i problemer igen: Fyrer hver tiende medarbejder
Sådan skriver Isabella Dahlberg, der er cand.mag. i dansk, lettere ironisk i et debatindlæg i Politiken.
Her beskriver hun, hvordan hun flere steder oplever fordomme mod humanister, og dermed mod hendes eget valg af uddannelse og ønske om at blive gymnasielærer.
- Jeg lod mig rive med af kreative tilbøjeligheder og en medfødt interesse for sprog og valgte en udpræget humanistisk studieretning. Siden da er det kun gået ned ad bakke, som hun skriver i indlægget.
Hendes synd - som hun sarkastisk kalder den humanistiske vej, hun har valgt - bliver heller ikke bedre af, at hun undervejs er blevet forsinket på grund af sidefag og børn. Det er jo kun med til at bekræfte fordommene, som hun insinuerer.
Isabella Dahlbergs oplevelse af, at humanister ikke duer - eller måske bare er lidt dummere - oplever hun nu også som ledig på dagpenge.
Det første, hun lærte, da hun meldte sig ledig, var nemlig, at hun tilhører den gruppe, som kræver den største indsats at få i job.
- Jeg behøver vel næppe sige, at den gruppe udelukkende består af humanister?, som hun skriver i Politiken.