En tidligere undersøgelse har vist, at et flertal af danskerne støtter Venstres og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt for fagforeninger at blokere virksomheder, der indgår ny overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation.
Men hvis éns egen løn- og arbejdsvilkår trues af forringelser, er sagen en helt anden. Så mener et klart flertal, at fagforeningen med den oprindelige overenskomst bør reagere med blokade, viser ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Ugebrevet A4.
Næsten seks ud af ti - nemlig 56 procent - af lønmodtagere, der har overenskomstreguleret arbejde, erklærer sig enige i, at fagforeningen bør skride ind med blokade, hvis deres arbejdsgiver opsiger overenskomsten og i stedet indgår overenskomst med en anden fagforening, som vil give dem mindre i lønningsposen. Færre end hver fjerde er uenige i synspunktet.
Dermed ser danskernes holdning til blokader ud til at afhænge af, hvor konkret man spørger til den. Da Rambøll/Analyse Danmark på baggrund af den ophedede konflikt om Restaurant Vejlegården spurgte befolkningen på et abstrakt plan om deres holdning til blokader, var mønstret det stik modsatte.
I undersøgelsen, der blev bragt i Jyllands-Posten 1. august, bakkede 58 procent op om et forbud mod blokader af 'virksomheder, som i forvejen er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation'. Færre end hver fjerde erklærede sig uenige i forslaget.
For Martin Jensen, formand for 3F i Vejle, er resultatet af A4's undersøgelse mere end velkommen. Det var Martin Jensen, der iværksatte blokaden af Vejlegården, efter at restaurationens nye ejer, Amin Skov, i slutningen af 2011 tegnede en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), som på mere end 40 forskellige punkter forringede den hidtidige 3F-overenskomst.
- Når nogle vil trykke ansattes løn og arbejdsvilkår, er vi der med det samme. Det skal vi være, og det viser denne undersøgelse jo også. Vi havde tre medlemmer på Vejlegården, der fra første dag med den nye forpagter blev underkastet den kristelige overenskomst. Og der er jo ikke nogen, der er parate til se deres egne løn- og arbejdsvilkår forringet, siger han.
For arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, bekræfter undersøgelsen bare, at danske lønmodtagere ikke vil gå ned i løn. Det finder han langt fra overraskende. Og det var forventeligt, at det ville give et andet syn på fagforeningernes blokaderet, når man rykker problemstillingen tæt på de adspurgtes egen velfærd, mener arbejdsmarkedsforskeren.
Han har været stærkt kritisk over for undersøgelser med abstrakte udsagn om retten til at konflikte, som de adspurgte bare skal tage stilling til.
- Svar af den type er ikke forbundet med hverken erfaringer eller vurderinger. Og man ved aldrig, hvor meget folk ved. De aner ganske enkelt ikke, hvad de har svaret på. Mange, ikke mindst unge, er historieløse, siger Henning Jørgensen.
Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, er heller ikke overrasket over danske lønmodtageres holdning, når den tager udgangspunkt i en bekymring for, at de bliver ramt på pengepungen. Men undersøgelsens resultat får hende ikke til at ryste på hånden i forhold til partiets forslag om at forbyde fagforeningers blokaderet.
- Vi ønsker en respekt for, at hvis en virksomhed laver en overenskomst med en landsdækkende lønmodtagerorganisation, så skal den ikke udsættes for blokade og sympatikonflikter, siger hun.
I den tilspidsede konflikt om Vejlegården, som har gjort Venstres og Dansk Folkepartis forslag brandaktuelt, ser hun heller ikke forhold, der gør behovet for et forbud mod blokader mindre.
- Overenskomster er, som jeg ser det, en kompliceret størrelse, og det er svært at lave direkte sammenligninger. Men det korte af det lange er, at de to overenskomster, der strides om i Vejle, er stort set identiske. Og Venstres forslag drejer sig ikke om Vejlegården, men om den danske model. Forslaget tager udgangspunkt i, at vi har foreningsfrihed i Danmark, og det bør modellen afspejle. Det er generelt og er fremsat længe før, at Vejlegården blev et hot issue i medierne, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører.
Danskernes opbakning til fagforeningernes blokaderet preller også af på Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.
- Vi kigger ikke på meningsmålinger. Vi ser på den frie foreningsret og det rimelige i at blokere en virksomhed, som har indgået overenskomst med en landsdækkede fagforening, siger han.