Da to unge mænd kommer gående forbi på gågaden i Svendborg med en kasse Tuborg i mellem sig, må vi for femte gang på få minutter gøre ophold i interviewet, da Søren Carlos Rasmussen skal hilse på forbipasserende.
- Kommer du senere, råber de unge mænd til Søren Carlos Rasmussen.
- Ja selvfølgelig da, svarer han og vender sig mod mig:
- Ej undskyld, men jeg kender simpelthen alle her, skal vi ikke gå indenfor i stedet, spørger Søren Carlos Rasmussen mig.
Efter han for knap to år siden startede den socialøkonomiske virksomhed Carlos Kitschen, er han nemlig blevet lidt af en lokal celebrity.
En socialøkonomisk virksomhed opererer på fuldstændig samme markedsvilkår som alle andre virksomheder.
Dermed finansieres socialøkonomiske virksomheder primært via salg af produkter og ydelser.
Socialøkonomiske virksomheder kan derudover søge tilskud gennem en række puljer og fonde som Egmont Fonden Mary Fonden eller Tips og Lottomidlerne, men modtager ikke automatisk statslig eller kommunal støtte.
Virksomhederne kan også finansieres gennem priser eller crowdfunding.
Forskellen fra en normal virksomhed ligger i, at socialøkonomiske virksomheder ser udsatte grupper som ressourcer og i altovervejende grad ansætter sådanne grupper.
Et evt. overskud skal gå til godgørende formål inden for det sociale område, som virksomheden fokuserer på eller skal investeres i virksomheden.
Eksempler på kendte socialøkonomiske virksomheder kan være "Bybi", hvor flygtninge og hjemløse passer bistader på de Københavnske bytage. Et andet eksempel er "Glad Fonden", der står bag TV Glad og tilbyder en lang række ydelser udført af udviklingshæmmede.
Der er i øjeblikket 200 registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder, Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst
Sendetid får ikke penge i kassen
Initiativet er en café, som ansætter tidligere indsatte og giver dem en ny chance, og den har fået massiv bevågenhed. Formålet er at give de unge knægte et skud selvtillid og vise et alternativ til en kriminel løbebane.
- Din linselus, siger en kunde i spøg på vej ud af caféen og slår Søren Carlos Rasmussen på skulderen.
Men al mediebevågenhed i verden kan ikke redde en skrantende økonomi.
Som Avisen.dk kan skrive i dag kæmper socialøkonomiske virksomheder med røde tal på bundlinjen, og selv ikke et udstillingsvindue i bedste sendetid ændrer det for Carlos Kitschen.
- Det er vanvittigt svært at få til at løbe rundt. Også fordi mange af de her drenge slet ikke har de forudsætninger, der skal til for at stå i en café. Det kræver en fleksibilitet og en pædagogisk tilgang, hvor man må acceptere, at det ikke er perfekt hver eneste gang, siger Søren Carlos Rasmussen.
Så sent som i januar måtte han endda fyre sig selv for at spare penge, indtil en pose penge fra Tuborgfondet kort efter gjorde det muligt at fortsætte.
Udvidelsesplaner med nye Carlos Kitschen caféer i større byer og Horsens Statsfængsel er også skrinlagt i øjeblikket for i stedet at konsolidere forretningen i Svendborg.
Gør det for drengenes skyld
Selvom det hårde slid og en slunken kassebeholdning til tider kan holde Søren Carlos Rasmussen vågen om natten, er han stadig fast overbevidst om, at projektet bliver en succes.
- Jeg spørger tit mig selv om hvorfor, jeg startede det. Jeg har vel et skabergen, og da jeg arbejdede som lærer i Nyborg Statsfængsel undrede jeg mig; hvorfor kommer de her mennesker igen og igen ind i fængslet, siger han.
Søren Carlos Rasmussen tog det derfor på sig at starte caféen hvor tidligere indsatte kan få et alternativ til en kriminel løbebane.
- For drenge, som dem jeg har her, med en plettet straffeattest, er det jo fuldstændig umuligt at få et arbejde. De har en gæld til staten, et kriminelt miljø som trækker i dem, og traume fra en hårdkogt kriminel verden – de er jo gangsters for real, siger han og uddyber:
- Mange af dem har simpelthen megadårlig samvittighed over, hvad de har lavet. Der er så mange udfordringer og ting, man skal se i øjnene for at vælge et liv uden kriminalitet. Så hvis der ikke er et alternativ, er det ofte nemmest bare at fortsætte.
Helstøbte mennesker
I øjeblikket har Søren Carlos Rasmussen 14 tidligere indsatte tilknyttet caféen, og han vurderer at omkring 40 har været igennem ansættelser. Målet er via robust arbejde, et godt fællesskab og ordentlige rammer at hjælpe de ansatte til at træffe de rigtige valg i livet.
- Min personlige agenda er at forme dem og gøre dem til helstøbte mennesker med højt selvværd. Hvis man har det godt med sig selv, så tror jeg der er længere til, at man siger ja til de hurtige penge og kriminalitet, siger han.
Og så må man tage det sure med det søde.
- Man må acceptere nogle ting, hvor det ikke er perfekt hver gang. Maden kan få for lidt, blive brændt på, opsætningen kan være sjusket, snavsede glas, smuds i hjørnet – Der er mange ting, der gør, at det ikke altid er 100 procent professionelt. Der kan godt gå lidt Hells Kitchen i det (TV-program med stjernekokken Gordon Ramsay red.), griner Søren Carlos Rasmussen.
På trods af de gode toner var Carlos Kitschen alligevel tæt på at blive lagt i graven sidste efterår.
Et kæmpe slag
En sen septembernat tævede en ung mand sin kæreste ihjel i en lejlighed i Svendborg. Det var et tragisk jalousidrab, der ramte familie, venner, lokalmiljøet, men også Carlos Kitschen hårdt.
Den unge mand var nemlig en del af projektet på caféen, hvor han havde været siden sin udgang, og hændelsen rystede Søren Carlos Rasmussen i sin grundvold.
- Jeg havde ikke set på ham som kriminel. Jeg så en ung mand på vej frem og fokuserede ikke på hans fortid. Jeg så så meget potentiale, så meget vilje og motivation. Det var et kæmpe slag, siger han og må holde flere luftpauser undervejs mellem sætninger:
- Jeg er tidligere soldat og har haft galopperende PTSD, og det sprang også ud igen i fuld flor.
Det var det første store nederlag for Søren Carlos Rasmussens projekt, der overvejede at dreje nøglen om. Men i sidste øjeblik fik Svendborgs borgere ham på andre tanker og overbeviste ham om, at drabet ikke havde noget at gøre med Carlos Kitschen.
- Det rystede helt vildt min tro på projektet. Jeg spurgte mig selv, om det kunne betale sig, og om det hele rent faktisk nyttede noget. Jeg havde simpelthen ikke set det komme. Jeg var ikke blåøjet, da vi startede. Jeg vidste, at et eller andet måske ville ske. Måske ville nogle komme op at slås i byen eller pushe lidt, men jeg var fuldstændig uforberedt på det her.
Overvejede du at lukke?
- Ja, helt klart. Men vi fik en hel masse tilkendegivelser fra folk, der ville have, vi fortsatte. Og så kan jeg se på de drenge, vi har nu, at de får en masse ud af det. Først og fremmest føler jeg et ansvar over for de resterende. Så vi fortsætter.
Især reaktionerne fra byens borgere betød meget for Søren Carlos Rasmussen. For ham handler projektet nemlig også om at nedbryde folks fordomme.
I første omgang i Svendborg, dernæst resten af Danmark.
- Folk kan se, når de kommer herned, at de er nogle hardcore drenge, men det er ikke det man møder. Det er kærlige og søde mennesker, der tager imod dig. Og det koncept vil jeg rigtig gerne have ud, for der er et kæmpe behov. Men vi skal rodfæste os først og dokumentere det. Vi er blevet bekræftet i, at det er en god idé, men før konceptet udbredes, skal det først dokumenteres.