American Gangsters
Instr.: Ridley Scott

Historien om Frank Lucas er den sande beretning om en håndlanger fra Harlem, der under Vietnamkrigen fik en god idé, der gjorde ham til New Yorks største narkobaron. Vidne til et heroinmarked domineret af urene varer og et korrupt narkopoliti gik Lucas direkte til kilden i Fjernøsten og bestak sig til en militær luftbro af hvidt pulver, så han kunne sælge dobbelt så gode varer til den halve pris.

Og så er det historien om Richie Roberts, manden, der fældede Lucas. En betjent, blandt sine bundrådne kolleger så forhadt for sin retskaffenhed, at han blev sat i spidsen for en ny føderal indsats mod narkoen.

I American Gangster lægger Denzel Washington al sin charmerende karisma i rollen som Lucas, skånselsløs skurk og filantropisk familiemand i ét. Russell Crowe er vanlig intens som Roberts, professionelt en hædersmand og privat en svigtende sjuft. Imens den 70-årige mesterfilmmager Ridley Scott krydsklipper deres spor (de deler først lærredet langt over totimer-mærket) i jagten på en storslået gangsterdrama-skalp til sit hæderkronede karrierebælte (blandt andre Alien og Blade Runner ).

Og American Gangster emmer da også af mesterklasse fra først til sidst. Superstjernekræfterne viser sig i stærkt skuespil og dadelfri instruktion samt en eminent afstøbning af tid og miljø. Men det forbliver ved stanken af mesterklasse.

Solid uden overraskelser

Inde bag de episke aspirationer om at blive en ny Godfather , Goodfellas eller Scarface er det fascinerende forlæg nemlig blevet til en formelfortælling om den amerikanske gangsters drøm, storhed og fald, som vi allerede kender til hudløshed. Jo, gangsteren er sort denne gang, men han kunne lige så godt være blå, for Scott udnytter ikke raceelementet i særlig grad.

American Gangster er en solid gangsterfilm. Men også 158 minutter ganske fri for nyskabelser, overraskelser eller afvigelser, der lever højere på dragende velgjort håndværk end på medrivende drama.