Selv om Sylvester Stallone er blevet 60 år, har det ikke afholdt ham fra at tage boksehandskerne på igen og lave den sjette og sidste film i rækken om boksehelten, Rocky. Men traileren til filmen, som får amerikansk premiere i næste uge, har fået blandet modtagelse blandt anmelderne, der griner af filmen og det groteske plot med en 60-årig eksbokser, der genoptager karrieren for en sidste kamp.
»Det er svært for filmen ikke at se desperat ud,« siger en anmelder, der betegner filmen som en joke.
En anden anmelder tror heller ikke på filmen, fordi den vil drukne i december måneds mange andre filmpremierer, og fordi ingen amerikanske teenagere aner, hvem Rocky er længere.
Men filminteresserede og Rocky-entusiaster har andre høje forventinger til filmen med titlen ?Rocky Balboa?, og traileren er allerede blevet set af mere end 1,7 millioner på YouTube og får fire stjerner ud af fem.
Se traileren her og døm selv