I tv-serien "Venner" er hun parat til at opdrage et barn som enlig mor, og den holdning har Jennifer Aniston tilsyneladende overført til sit private liv. I hvert fald forsvarede hun tidligere på ugen kvinders ret til at blive gravide og få børn, selvom de ikke er i et parforhold.
Den udmelding er i midlertidig faldet visse personer for brystet. TV-værten på Fox News Bill O'Reilly beskyldte således Aniston for at ødelægge det amerikanske samfund, og nu tager Hollywood-stjernen til genmæle.
"Alle kvinder drømmer selvfølgelig om at møde "Prince Charming" med faderlige instinkter, men for dem, der ikke har fundet deres Bill O'Reilly, er jeg glad for at videnskaben kan hjælpe," siger Aniston sarkastisk til Entertainment News.
Den velmenende stjerne spiller i en ny serie selv en kvinde, der forsøger at blive gravid med kunstig befrugtning.