En mand er blevet anholdt i Polen for at have medvirket til bombeangrebet i Oslo.
Det skriver flere polske medier ifølge dagbladet.no.
Angiveligt er der tale om indehaveren af et firma, som sælger kemiske produkter over internettet.
Anholdelsen foregik under en razzia i byen Wroclaw, efter Polsk politi fik en hastemelding fra Norsk politi allerede i fredags - altså kort efter angrebet på Oslo.
Manden er ifølge de polske medier sigtet for medvirken til drab på flere mennesker.
Dagbladet.no har ikke kunne få bekræftet oplysningerne af norsk politi.
"Jeg har ingen kommentarer til det," siger politiadvokat Carol Sandby.
Oplysningerne, der har ført til anholdelsen, skal være fundet i det manifest, som Anders Behring Breivik udgav kort forinden bomben i Oslo.
Den 32-årige Breivik har fortalt, at han handlede alene ved begge fredagens angreb.