Når anbragte unge skal til at klare sig selv efter flere år i plejefamilie, så er de i høj grad alene om det. Problemet er, at der ikke følges op på de unges liv, når de skal til at bo alene. Det konkluderer en ny undersøgelse fra SFI.
"De unge oplever, at de ikke får hjælp, når de kommer ud af anbringelsen. Selv om man har opnået gode resultater i anbringelsesperioden, så risikerer man altså at smide alt det arbejde væk, fordi man ikke følger op på de unge, når de skal ud og bo selv," siger forsker Turf Jakobsen til Information.
Når de unge bliver over 18 år ryger de over i 'voksen-kategorien', og dermed kan kommunerne ikke give den samme hjælp som tidligere. Den manglende støtte kan give de unge store problemer i livet.
Hos de konservative forhandler man netop om barnets reform, og her indgår debatten om børn, der har været anbragt og bliver voksne.
De konservative vil etablere et efterværn, så de unge mennesker har et fast holdepunkt gennem uddannelseslivet.
"Efterværnet skal bestå af en tæt kontakt med en voksen, så man kan få råd og vejledning. Ligesom det er med alle andre unge, der kommer hjem til mor og far, og synes det hele er lidt svært en gang imellem," siger Vivi Kier, de konservatives socialordfører, til Newspaq.
Hun mener, at det er vigtigt, at de unge har voksne, de kan snakke med om de sorger og glæder, de møder på deres vej gennem starten på deres voksenliv.