Endnu dårligere selvværd, endnu et nederlag og følelsen af endnu et svigt. Det er, hvad mange af de 14.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet, kæmper med i skolen.

Men mange af de anbragte børn har faktisk mulighed for at klare sig godt i skolen, hvis bare de får den støtte, de har brug for. Problemet er, at støtten ikke altid er der, viser to nye rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velværd (SFI).

- Det er ikke nødvendigvis, fordi børnene ikke har evnerne til at lære noget, at de bliver tabt, siger en af forskerne bag rapporterne Dines Andersen.

Viden går tabt

En af de væsenligste årsager til, at de ikke får hjælp, er, at børnene ofte sendes i familiepleje eller på en institution i en anden kommune, end hvor de kommer fra.

Det betyder, at psykologen og lærerne i den nye kommune ofte ikke har den viden, der skal til for, at barnet får den rigtige støtte i skolen. For eksempel til lektiehjælp, taleundervisning og psykologhjælp.

Derfor må mange af eleverne ofte gå et eller flere klassetrin om – og kan ende uden eksamenspapirer.

Unge mister troen

Det har klart konsekvenser for børnenes livskvalitet, fortæller børnepsykolog Ole Kyed.

- De mister troen på, at de kan få et godt liv og et job, og det får indflydelse på deres stræben efter at få en uddannelse. Det er også med til at præge deres tillid til andre mennesker, siger han og tilføjer, at det kan have endnu alvorligere konsekvenser:

- Jo mere vi svigter, des større risiko er der for, at de ender i et netværk af mere lyssky, kriminel karakter.

Det er Dines Andersen enig i.

- Konsekvensen kan være, at de kommer til at lære mindre, bliver tabt i uddannelsessystemet og får svært ved at klare sig på sigt, siger han.

Dines Andersen opfordrer til, at kommunerne i langt højere grad end i dag samarbejder, så vigtig viden ikke forsvinder.