Det kan godt være, at de fysiske tømmermænd efter torsdagens valgfester er værst hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten, hvor humøret var højt efter danskernes klare 'nej' ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Men de politiske tømmermænd er forbeholdt kredsen af ja-partier - med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.
Med det klare 'nej' står Løkke ikke blot tilbage med endnu et valgnederlag i rækken, en europapolitik i opbrud og et akut problem med at sikre fortsat dansk medlemskab af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Statsministeren står også tilbage med en befolkning, som helt åbent har forkastet hans anmodning om at vise ham tillid. Og en befolkning, som med stadigt større skridt bevæger sig væk fra den traditionelle politiske elite på Christiansborg.
'Det hele er ved at gå fuldstændig agurk'
Det er ikke nyt, at Danmark stemmer nej ved EU-afstemninger. Det skete som bekendt også i 1992, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, og i 2000, da vi vendte tomlen ned til euroen.
Men vejen frem til det seneste 'nej' må alligevel give dybe panderynker hos Løkke. Indtil for få måneder siden tydede alt på et klart ja.
Men det hele faldt på gulvet, da det i kampen om tvivlerne lykkedes for nej-partierne - anført af DF-formand Kristian Thulesen Dahl - at gøre folkeafstemningen til et spørgsmål om tillid til Lars Løkke, Venstre og de andre ja-partier.
Løkke forsøgte sig modsat med en direkte opfordring til tvivlerne: "Hvis man er i tvivl, så skal man stemme ja". Alligevel tabte han tillidsafstemningen.
"Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde:
Du der, få lige fødderne ned, og ta' hatten af.
Mand, kan du ikke se, at det hele er ved at gå fuldstændig agurk?
Så hvad gør vi nu, din gamle skurk?”
Gasolin: 'Hva' gør vi nu, lille du?' (1976)
Hver anden socialdemokrat stemte nej
Selvom Lars Løkke sidder tilbage med hovedansvaret for et 'nej' - og hovedansvaret for at finde en løsning på Danmarks tilknytning til Europol, så bærer han ikke alene ansvaret for ja-sidens nederlag.
Danskernes 'nej' var også en klar besked til de røde ja-partier, Socialdemokraterne og SF.
Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen, har de seneste dage mødt kritik for ikke at være synlig nok i ja-kampagnen. Men man forstår hende måske godt, når man ser nærmere på, hvem der stemte 'nej' ved torsdagens folkeafstemning.
Næsten hver anden S-vælger - 47 procent - stemte 'nej' ifølge en måling, som Epinion har foretaget for DR. Til sammenligning satte 29 procent af Venstre-vælgerne deres kryds ved 'nej'.
Med andre ord har de socialdemokratiske vælgere sendt et klart signal til Mette Frederiksen om, at partiets EU-begejstrede linje under Helle Thorning-Schmidt, som skulle føre Danmark "ind i kernen af EU", måske er værd at genoverveje.
Presset af flygtninge og finanslov
Rundt hos ja-partierne på Christiansborg kæmpede man torsdag aften for at finde en grimasse, der kunne passe til endnu en folkelig EU-lussing.
Mens Dansk Folkeparti havde sat gang i festen ved de rød- og hvidternede duge i Folketingets restaurant, Snapstinget, hvor Kristian Thulesen Dahl allerede midt på aftenen kunne modtage partikammeraternes hyldest, var der langt ud på aftenen tomt i de lokaler, som ja-partierne havde pyntet op med kampagneplakater, snacks og fadølsfustager i dagens anledning.
Da politikerne langt om længe ankom, var stemningen halvlunken og lokalerne fyldt med forklaringer og bortforklaringer på resultatet.
Hos Socialdemokraterne lyder fortællingen om nederlaget, at Løkke og Venstre-regeringen har brugt for meget tid på forhandlinger om finanslov og flygtninge i et politisk presset efterår og for lidt tid på EU-kampagnen.
Modsat var det opfattelsen i den borgerlige ja-lejr, at Socialdemokraterne godt kunne have kastet sig mere ind i ja-kampagnen, og at det i høj grad var terrorangrebet i Paris og flygtningekrisen, som havde forpurret folkeafstemningen for Løkke.
Imens kunne nej-partierne fejre sejren med en lidt sjovere debat om, hvorvidt det var Dansk Folkepartis kampagne, Liberal Alliances beslutning om at anbefale et 'nej' eller Enhedslistens og Folkebevægelsen mod EUs langvarige kamp for dansk suverænitet, som var afgørende for, at vælgerne fulgte deres anbefaling.
Tilbage i arbejdstøjet
Med en af dansk politiks mest fortærskede vendinger slog Lars Løkke sent torsdag aften fast, at han og regeringen nu igen "vil trække i arbejdstøjet".
Første runde i en nye politisk EU-virkelighed på Christiansborg tages fra på mandag, når Lars Løkke Rasmussen vil mødes med alle Folketingets partier - ét for ét - for at diskutere vejen frem i EU-politikken.
Det kan være et skridt på vejen mod at lukke de EU-skeptiske ind i varmen og gøre op med den klare ja-alliance, som har styret dansk europapolitik siden 1992.
Et godt råd til Løkke og resten af ja-partierne må være ikke at følge den kolde afvisning fra Gasolins ministerkontor. I så fald kan Løkke og resten af ja-eliten se frem til at få endnu en kold dukkert, næste gang danskerne skal til stemmeurnerne.
"Men han grinte bare og sagde:
Dig, du kan sgu gå fanden i vold!
Så det gør vi nu, lille du.
Ja, vi gør!"
Gasolin: 'Hva' gør vi nu, lille du?' (1976)