I aftes endte det næsten med en tur i brummen for det engelske soul-vidunder Amy Winehouse. Hun formåede på en enkelt aften blandt andet at nikke en hjælpsom mand en skalle, slå en marokkansk musiker i hovedet og tage hårde stoffer midt på gaden, skriver den engelske avis, The Sun.
Politiets liste over afhørte personer vedrørende 24-årige Amy Winehouse s nat kommer til at være lang. Et godt sted at starte kunne være den venlig sjæl, som sangerinden overfaldt. Han forsøgte blot at preje hende en taxi og fik nikket sig en skalle som tak for hjælpen.
Èn på munden
En 27-årig marokkansk musiker fik sig ligeledes sig en på munden, da han på en bar ikke ville vige til siden ved et billardbord for dronningen af de hårde stoffer.
- Jeg er så vred. Hun smadrede mig hårdt i ansigtet. Jeg kunne ikke slå tilbage - hun er en kvinde, siger den forslåede musiker, Mustapha el Mounmi, til avisen The Sun.
En chokeret tilskuer ved billardbordet fik et glimt af divaens storhedsvanvid antændt af en blanding af stoffer og alkohol.
- Hun var fuldstændig ude af den, smed rundt med drinks og væltede borde. Amy skreg Jeg er en legende, få de her mennesker ud. Jeg vil tage stoffer , siger tilskueren.
På byturen brillerede Amy Winhouse yderligere at ryge hårde stoffer på gaden, kun at betale halvdelen af, hvad hendes taxitur kostede og vandre direkte ind i en lygtepæl.