Meget kan der siges, og meget bliver der sagt om Amalie Zsigethy.
Behovet for at smide en masse kilo er dog ikke det første, tankerne falder på, når man ser Paradise Hotel-stjernen folde sig ud foran nysgerrige kameraer.
Ikke desto mindre fortæller hun nu til ugebladet Billedbladet, at hun har et ønske om at få foretaget en fedtsugning.
"Jeg synes, det er helt fint med plastikoperationer. Det er vigtigt at have selvtillid. Den dag, jeg får rynker, vil jeg gerne have botox," fortæller Amalie Zsigethy til ugebladet.
Der er dog ikke kun i fremtiden, at Amalie kan forestille sig at lægge sig under kniven.
"Allerede nu ville jeg gerne have en fedtsugning i siderne," tilføjede reality-stjernen i forbindelse med premieren på den seneste Pedro Almodóvar-film, 'Huden jeg bor i', der omhandler plastickirurgien Dr. Robert Ledgards, og som har har Antonio Banderas og Elena Anaya i hovedrollerne.
Det er dog ikke kun et slankere legeme, der er i høj kurs hos den unge berømthed, der nu igen-igen er fundet sammen med ulven, Peter Birch. En lejlighed i København er angiveligt også langt oppe på ønskelisten.
Kilde: Billedbladet