For få uger siden var hele verden på den anden ende, da det lykkedes at rede 33 minearbejdere op at en sammenstyrtet mine i Chile.
Men verden er ikke blevet et mere sikkert sted for alverdens minearbejdere, og i fredags styrtede Pike River-kulminen sammen i det vestlige New Zealand.
Hen over weekenden voksede et lille håb om, at man kunne få de eventuelt overlevende op af minen, men det håb blev endelig slukket i nat.
Her fandt en voldsom eksplosion nemlig sted, og det er nu sikkert, at alle de 29 indespærrede minearbejdere er døde.
"Baseret på den ekspertviden, som jeg har fået er det vores overbevisning, at ingen har overlevet, og at alle er omkommet, siger politiinspektør Gary Knowles ifølge AFP, og fortsætter:
"Jeg var selv ved minen, da det skete, og eksplosionen var rædselsvækkende, lige så voldsom som den først eksplosion, og vi bevæger os nu ind i oprydningsfasen."
Fortvivlede familiemedlemmer til minearbejderne forlod grædende området ved minen efter at have fået information om den seneste eksplosion.
Myndighederne vil nu gøre alt for at komme ind og finde ligene af de dræbte minearbejdere.