Halfdan Rasmussens ABC , Koranen, Harry Potter-bøgerne og Kongekabale .
Alle disse bøger og tusinder, millioner og sikkert også milliarder af bøger skal nu samles ét sted. Et amerikanske projekt under navnet Det åbne bibliotek har den ambition at lave et online katalog med en oversigt og oplysninger om alle - alle - bøger nogensinde udgivet i verden.
Det er ifølge gruppen bag projektet ikke bare alle bøger til salg eller alle vigtigtige bøger eller alle bøger på engelsk; det er simpelthen alle bøger, siger skaberne af Det åbne bibliotek ifølge BBC News.
Ingen bygninger store nok
Ligesom det brugergenerede netleksikon, Wikipedia, er Det åbne bibliotek også afhængig af hjælp fra internetbrugere fra hele verden. Gruppen bag projektet håber, at biblioteker vil gå med til at dele deres bogkataloger til at starte med.
- Hvis du i dag ønsker at linke til en bog på nettet, vil folk hovedsageligt bruge Amazon. Det er en dårlig idé, at en kommerciel hjemmeside er den eneste kilde for information på nettet om bøger, så vi ønsker at få en side, der samler al information fra de kommercielle udgivere, anmeldere, læsere, biblioteker, over det hele, siger lederen af det tekniske hold bag Det åbne bibliotek , Aaron Swartz, til BBC News.
Der er ikke andre muligheder end nettet, hvis man ønsker at samle information om alle bøger i verden, da ingen bygning nogensinde vil være stor nok til at rumme alle bøgerne.