Virgin-ejeren Richrad Bransons rumprojekt bliver uden Sigourney Weaver. Sidste år skrev skuespilleren ellers et offentligt brev til erhvervsmanden, hvor hun tryglede ham om at få lov at komme med ud i rummet.
Senere dukkede der rent faktisk en invitation op, men Weaver takkede nej. Hun var bange for, at hendes rolle som Løjtnant Ellen Ripley i science fiction-hittet Aliens ville skræmme de andre passagerer alf for meget.
"Richard Branson var så flink at invitere mig, men jeg tror, jeg er det sidste, folk vil se på et rumskib; især når de betaler så mange penge for at komme op i rummet. De ville tro, der var en alien ombord... 'Hvad laver hun her, hvad sker der?' Det går ikke," fortæller skuespillerinden ifølge femalefirst.co.uk.
Det kommer til at koste omkring en million kroner at få en tur ud i rummet. Kort efter nytår begynder testflyvninger, og efter planen skulle de første rum-turister lette fra jorden i 2011.