Hvis du rammes af akut sygdom, så skal du have lægehjælp, uanset om du bor i Århus eller i Nykøbing Mors.
Sådan lyder beskeden fra sundhedsminister Bertel Haarder (V), der nu vil give akutberedskabet samme bevågenhed som kræft.
"Man kan ikke lave sygehusplanlægning og centralisere sygehusvæsnet så meget, som vi nu gør for at sikre og højne behandlingskvaliteten, uden samtidig at styrke akutberedskabet uden for de store sygehuse," siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.
Der er allerede afsat 600 mio. kr til akutområdet på finansloven, og nu lover Bertel Haarder en hurtig plan for, hvordan pengene skal bruges.
Danske Regioner og Lægeforeningen har netop efterlyst omfattende reformer af akutområdet.