Sundhedsminister Bertel Haarder overfusede fredag en DR-journalist under et interview om fedme og ryg-behandlinger.
Interviewet forløb uden problemer de første syv minutter. Men derefter tog fanden fat i Haarder, der blev rasende over, at journalisten stillede et spørgsmål, som ikke var clearet med Bertel Haarder i forvejen.
"Jeg hjælper dig ved at tage en taxa herud, genere min kone og lave aftaler med domkirken. Jeg ved ikke, hvor meget bøvl jeg har haft med det her. Og så bliver jeg takket ved et tredjegradsforhør, hvor du spørger om ting, du fandeme kunne have spurgt om i eftermiddags. Line Årsland (Betels spindoktor red.) har ikke haft en chance, jeg har ikke haft en chance. Jeg skal ind og snakke proces. Skulle vi ikke snakke fedme operationer" skælder ministeren
"Jamen det har vi da snakket om. Du er da kommet af med alle dine budskaber. Nu har jeg nogle ekstra spørgsmål og så bliver du sur på mig, fordi jeg har det" forsvarer journalisten sig.
Kamphanerne får diskuteret i godt syv minutter, hvor Bertel når at få journalisten for en dumme svin og et røvhul. Til sidst går Bertel, som var godt utilfreds over at være blevet forstyrret i sin risengrød, efter at have forsikret journalisten om, at det var sidste gang, at journalisten fik hjælp af ministeren.
"Nu kan du simpelthen rende og hoppe. Jeg vil aldrig nogen sinde snakke med dig mere," rasede Bertel.
Du kan se klippet her.
Bertel Haarder har undskyldt episoden med, at han havde stress. Læs hele undskyldningen her.