Forudsætningerne stod krystalklart for AG København inden dagens gruppefinale i Champions League.
En sejr over verdensklassemandskabet fra Kiel ville sikre københavnerne en overraskende førsteplads i gruppen.
Ved uafgjort eller nederlag måtte Kasi-Jespers ambitiøse folk nøjedes med andenpladsen.
Og opgaven vidste sig trods alt for stor for de bravt kæmpende AGK-spillere i en pakket Brøndby Hallen.
Kampen endte 24-24 og de danske mestre fik dermed bevist, at holdet kan spille op med de allerbedste i Europa.
"En utroligt sur sød fornemmelse," sagde Kasper Hvidt efter kampen i DR's studie.
Målmanden vurderer, at AGK spillede en fremragende kamp, men konstaterede, at han "ikke kunne bruge resultatet til noget som helt."
Det uafgjorte resultat betyder, at AGK senere i turneringen skal op imod en markant sværere modstandere end, hvis førstepladsen var kommet i hus.
Tirsdag trækkes der lod til knock out-fasen i Champions League.
AG København har aldrig tidligere deltaget i mesterholdenes turnering.