Når Danmark skal spille venskabskamp mod Rusland på onsdag, må landsholdsanfører Daniel Agger nøjes med at se kampen fra sidelinjen.
Liverpoolspilleren brækkede angiveligt et ribben under Carling Cup-finalen mod Cardiff City søndag, skriver sporten.dk.
I Aggers fravær kommer midtbanen til at bestå af Simon Kjær og Andreas Bjelland, og det er en udmærket løsning, mener landstræneren.
"Bjelland har gjort det fremragende på landsholdet. Han er oven i købet venstrefodet ligesom Agger," siger Morten Olsen ifølge sporten.dk
Selv om kampen mod Rusland er en venskabskamp, skal der ikke eksperimenteres på banen, slår Morten Olsen fast.
"Rusland er et godt hold og en god modstander for os. Et hold, der både systemmæssigt og strategisk minder meget om de tre hold, vi møder til EM. Og er vi optimistiske også et hold, vi jo kan møde i kvartfinalen til EM," sagde Morten Olsen, da landsholdet blev udtaget i onsdags.
Venskabskampen skal spilles i Parken i København.
Kilde: sporten.dk