AGF slog AaB i Aalborg

Sidste rundes nederlag til Silkeborg var glemt

Vinden vandt i dag på Aalborg Stadion. For den kraftige storm betød, at opgøret AaB-AGF blev tilfældets kamp.

I første halvleg havde AGF medvind, og faktisk kunne århusianerne uden besvær sparke bolden op til hjemmeholdets mål fra midten af banen. Det gjorde de så. Flere gange. Uden succes.

Og faktisk var modvindsholdet bedst i begge halvlege. Da AGF fik modvind i anden halvleg, ja så kom de foran på mål af Søren Larsen; hans syvende af slagsen, men første mål på udebane.

Oplægget stod Martin Jørgensen for. En fremragende stikning, hvor Søren Larsen snød AaB's defensiv, men han fik også en bolsjestribet fod til at hjælpe med at dirigere bolden over stregen.

Martin Jørgensen havde i det hele taget benene rigtigt skruet fast. På frispark kort ført tid, hamrede han bolden op i trekanten et godt stykke uden for feltet. I modvind. Men 0-2.

Med sejren i dag sneg århusianerne sig tættere på ekstra tv-penge, mens AaB fik stoppet en god stime.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.