Den 25-årige sangstjerne Britney Spears gennemgår sit livs krise. Men alle støtter hende i at komme oven på igen.
Således mener hendes ekskæreste Isaac Cohen, at afvænningsklinikken er det bedste sted for Britney at være lige nu. Det skriver Hollywood.com
»Jeg var helt sikkert overrasket over, at hun gik i afvænning. Jeg troede ikke, at det var kommet dertil.«
Ekskæresten er dog helt sikker på, at sangerinden nok skal komme ovenpå igen.
»Det er det bedste for hende, for hendes børn og for alle omkring hende faktisk. Hun er en stærk pige, og jeg er sikker på, at hun bliver ok.«
Sangerinden er i øjeblikket indlagt på The Promises Centre i Malibu, hvor hun over for lægerne har indrømmet, at udover problemer med narko og alkohol har hun haft bulimi siden hun var 16.
Den 25-årige stjerne er trods sin unge alder allerede en veteran i showbiz. Hun gik til prøver på tv-shows som otte-årig, og har således haft en karriere i branchen i 17 år.
Den karriere har taget hårdt på den unge kvinde, og lægerne var chokerede over sangerindens fysiske tilstand, da hun blev indlagt.
En kilde fra afvænningsklinikken fortæller:
»Da hun kom her, var hun helt ude af den. Hendes krop blev hærget af spasmer, og hun var varm det ene sekund for at være iskold det næste.«
Men den ulykkesplagede sangerinde er heldigvis i bedring.
»Hendes første uge var et rent helvede. Hun var fuldstændig forstyrret, men hun er langsomt ved at komme sig.«