Der ventede politiet en uhyggelig oplevelse, da de åbnede nogle mistænkelige kasser, der var smidt langs vejen i staten Jalisco i Mexico.
Hver kasse indeholdt nemlig et afskåret menneskehoved. Kroppene har politiet endnu ikke fundet, meddeler CNN.
Politiet vurderer, at det er endnu et bandeopgør om narkomarkedet, der er gået over gevind.
Gerningsmændene havde efterladt små beskeder indgraveret i beholderne, hvor de truede med endnu mere vold.
"Ligesom dem her vil jeg dræbe alle," stod der på den ene. Men det på den anden lød: "Jeg går efter dig, Goyo."
Alle ofrene er mænd i alderen 30 til 45 år.
Narkokrigen hærger især Mexico på grænsen til USA. Narkomiljøet mistænkes for at have dræbt 15.000 i Mexico på bare tre år.